Da erhvervsuddannelsesreformen blev indgået i 2014, var det et mål at skabe et attraktivt ungdomsmiljø. Selv om reformen har været i gang i to år, er vi slet, slet ikke i mål. Et af initiativerne i reformen var et nyt grundforløb for de unge, som skulle skabe tryggere rammer og gode muligheder for at opbygge venskaber på tværs af fagområderne. Men det er langtfra nok. Ligegyldigt hvor meget vi forsøger fra Christiansborg, kan reformer ikke alene skabe et miljø, der tiltrække de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Det kan kun skabes af og på den enkelte skole.

Alle ved, hvor vigtigt miljøet på en arbejdsplads er. Søde kolleger, god samarbejdskultur, en tillidsfuld relation til den nærmeste leder, udfordrende arbejdsopgaver og sociale arrangementer vejer tungt, når vi vurderer, om vi har et godt arbejdsliv. Det er mange af de samme ingredienser, der gør sig gældende for at skabe et godt miljø på vores ungdomsuddannelser.

På gymnasiet står man over for tre år med faste rammer, som består af undervisningen, bevares, men i høj grad også af attraktive sociale arrangementer, foreninger osv. Den pakke, som de gymnasiale uddannelser tilbyder, kan erhvervsuddannelserne nogle gange have svært ved at konkurrere med. Vi har været for dårlige til at skabe rammer for et sammenhængende miljø på erhvervsuddannelserne.

Forventningen om gode klassekammerater, gruppearbejde, musicals, fredagscaféer, gallafester, rusture, studenterhuer eller andre faste indslag på ungdomsuddannelserne kan være afgørende lod på vægtskålen, når elever i 9. eller 10. klasse skal vælge ungdomsuddannelse.

Derfor står erhvervsuddannelserne over for en stor opgave med at bygge og nogle steder udbygge et godt ungdoms- og studiemiljø. Nogle skoler er allerede langt fremme med f.eks. traditioner for at deltage i DM i Skills. Eller som på Next, hvor eleverne bygger skolens møbler, hvilket betyder, at de sætter større pris på dem. Men rigtig mange steder halter det endnu.

Der var en klog ung fyr, som er elev på en erhvervsuddannelse, der sagde det meget klart til folkemødet: »Man kan ikke ”kampagne” sig til flere elever.« Det er jeg helt enig med ham i. Flotte videoer eller plakater på glittet papir gør det ikke alene. Ændringerne, der sikrer et godt og attraktivt ungdomsmiljø, skal ske indefra – fra skolerne selv.

Det kan f.eks. være at skabe nye traditioner. Måske en særlig velkomst til nye elever eller markeringer af andre milepæle for eleverne undervejs i deres uddannelse. Traditionerne er med til at ramme skolens ungdomsliv ind, så de unge, der står udenfor, ønsker at blive en del af det.

Der er ikke tale om ansvarsfralæggelse. Jeg er helt opmærksom på, at det er en opgave for os alle at være tydelige og skabe de bedste rammer om erhvervsuddannelserne, så de unge ved, hvad de får – inklusive et studie- og ungdomsmiljø. Men vi politikere kan ikke klare opgaven alene. Det kræver en indsats fra skoleledelsen, lærerne og eleverne. For de unge på erhvervsuddannelserne fortjener samme gode rammer for et ungdomsmiljø, som vi ser andre steder. Alle vores ungdomsuddannelser skal tilbyde de unge et attraktivt ungdomsmiljø – på de unges præmisser.

Sidst opdateret: 3. juli 2017