Det er sin sag at tage en erhvervsuddannelse. Det kræver faglig dybde, praktisk snilde og hårdt arbejde.

Erhvervsskolerne har en stor opgave med at stykke spændende, givende og udfordrende uddannelser sammen, hvor eleverne trives, og kvaliteten er høj. At løse den opgave kræver en vis bevægelsesfrihed.

Derfor giver jeg nu erhvervsskolerne mulighed for at lave forsøg og få nye erfaringer med for eksempel at tilrettelægge undervisningen og uddannelserne anderledes eller tilpasse efter lokale behov.

Jeg glæder mig til at se forsøgsansøgningerne fra erhvervsskolerne om lige netop det område, der optager eller frustrerer dem.

Tidligere har det ikke været kutyme at lave denne type forsøg i større stil på erhvervsuddannelserne, selv om vi har gjort det i folkeskolerne og på gymnasierne i mange år.

Det er på tide at lave om på, så uddannelserne også bliver udviklet og forbedret af dem, der kender de daglige udfordringer og muligheder bedst - skolerne selv.

Vi står nemlig stadig over for en kæmpe udfordring. På trods af erhvervsuddannelsesreformen og på trods af, at færre elever dropper ud af en erhvervsuddannelser, vælger færre at begynde på en erhvervsuddannelse. Det kræver benhårdt arbejde at få vendt den udvikling, og der findes ingen snuptagsløsninger.

Den frihed, der følger med forsøgene, skal hjælpe uddannelserne til at kunne tilpasse sig udviklingen i endnu højere grad.

Friheden kan også bruges til at prøve en ny struktur med eux-forløb af, eller undersøge om større og bredere hold på grundforløb 2 skaber et bedre studiemiljø, der tiltrækker flere elever. Skolerne kan søge om at lave forsøg med lige præcis det, de ønsker, inden for erhvervsuddannelsesloven.

Tidligere i år var jeg på studietur til blandt andet Schweiz sammen med en række repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, elevorganisationer og forskere.

Her mødte jeg en gruppe elever, der tilbragte halvdelen af ugen på skolen og den anden halvdel hos deres praktikvirksomhed Swiss Post. Den konstante vekslen mellem skole og praktik virkede til at gavne alle parter -elever, skoler og virksomheder. Eleverne kunne udnytte nye erfaringer fra praktikken på skolen, hvilket gjorde undervisningen virkelighedsnær.

De kunne også bruge ny viden fra skolen i praktikken, så virksomhederne måske også fik gavn af det. Samtidig så de løbende deres kammerater fra skolen og var en del af socialt undervisningsmiljø.

Måske det vil være interessant for nogle danske erhvervsskoler at prøve noget lignende af.

Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle og gør et stort stykke arbejde i forhold til at sikre, at uddannelserne løbende bliver tilpasset til det, virksomhederne efterspørger.

Den model skal vi værne om. Men erhvervsskolerne skal har også brug for frihed til at lave fagligt stærke uddannelser, som giver eleverne gode praktik-og jobmuligheder.